Gulerodderne.dk

Klik her !

-------------

Avl

Adfærd

Billeder

Buret

Foder

Køb af dyr

Pasning

Sygdomme

-------------

Dværghamstre:
Disse er klar til at blive parret, når de er 3-4 måneder gamle.

Brunst:
Hvis et par går sammen hele tiden, kommer parringen helt af sig selv på et tidspunkt, når begge dyr er klar til det. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet, hvis dyrene ikke er vant til at gå op og ned af hinanden.

Parring:
Hunnen er parringsvillig hver 5.-6. dag. De andre dage bider hunnen hannen, hvis han prøver på at parre hende. Det er derfor din opgave, at holde øje med dyrene, hvis hunnen skulle jagte hannen, og få dem skilt ad inden det går alt for galt. Forsøget er bedst imellem kl. 20.00 og 23.00. Sæt altid hunnen indtil hannen - aldrig omvendt.
Hunnen signalerer med sekret om hun er brunstig eller ej. Når hannen har fået grønt lys indleder han sit kurmageri. Når hunnen er helt klar står hun stiv med bøjet ryg. Så kan hannen bedække hunnen. Denne forestilling gentager sig nogle gange, indtil hunnen har fået nok. Når hun atter afviser hannen, bør du skille dem ad igen.

Den drægtige hun:
Om parringen er vellykket kan man ikke mærke, som på mange andre gnavere. Men man kan mærke det på hunnen adfærd. Hun hamstre mere end normalt, og bærer redemateriale ud og ind af huset. Hvis hun synes at huset er for lille til ungerne og hende, bygger hun en ekstra rede udenfor huset.

Fødslen:
Selve fødslen foregår om natten. Du opdager det som regel ved, at hunnen ikke kommer ud af reden på de normale tidspunkter. Men lytter du godt efter kan du også høre fine, lyse pib fra reden. Under fødslen sidder hunnen i sammenkrøbet stilling og venter indtil ungerne kommer. Derefter tager hun fat omkring ungen med forpoterne og befrier den fra fosterhinden ved hjælp af tænderne og æder derefter hinden. Til sidst bider hun navlestrengen over og slikker ungen ren.

Det kan sagtens forekomme, at hunnen æder sine unger kort efter fødslen. Kannibalisme kan have flere årsager:
Hyppig avlsbenyttelse:
Man bør ikke byde en hamster at føde mere end 6 kuld om året, så imellem hver kuld bør hunnen have en pause på min. 6 uger.
Proteinmangel:
Hunnen er enten ikke færdigudviklet eller har fået for lidt protein under drægtigheden. Hunner som ikke er færdigudviklede har brug for meget protein.
Dødfødte eller svækkede unger:
Når moderen æder navlestrengen, æder hun den helt ind til kroppen. Dette får normalt ungen til at skrige højt, og det er dette skrig der får moderen til at stoppe med at æde. Hvis ungen er dødfødt eller meget svækket og ikke skriger, bliver moderen ganske simpelt ved med at æde videre.
Miljøændring:
Nervøse mødre æder deres unger op til en uge efter fødslen, hvis de forstyrres. Indtil ungerne er mindst en uge gammel, bør den der altid gør rent derfor kun skifte strøelse i hjørnet hvor der urineres. Redematerialet bør ikke udskiftes, før ungerne forlader reden.

Redekontrol:
Reden bør undersøges hver dag. Reden eller ungerne må ikke røres med fingrene, brug i stedet noget materiale fra buret, f.eks. en gren eller lignende. Døde unger skal fjernes omgående. Lok moderen væk fra reden ved hjælp af en lækkerbisken, for ellers kan hun godt blive aggressiv.

Ungernes udvikling:
Hunnen forlader næsten aldrig ungerne, de første dage efter fødslen. Ungerne er helt nøgne, har svage lemmer og ingen øjne.
Ungerne får mad ved at suge sig fast til hunnens dievorter.
På femte dagen bringer moderen mad ind i reden. Når ungerne er to uger gamle, er øjnene helt åbne og når de sidder og pudser sig kan de have svært ved at holde balancen. Når ungerne er tre- fire uger gamle, er de ikke afhængige af moderen mere.