New Page 1

 

Forside > Kanin

New Page 1


New Page 1
Gulerodderne.dk
 
Klik her !
-------------
Adfærd
Avl
Billeder
Buret
Foder
Køb af kanin
Pasning
Sygdomme
-------------
 
 

 

Kanin

Denne side handler mest om vores egne kaniner. Vi har haft to forskellige racer. Det var sort/hvid hollænder, som sammen fik en japanerfarvet hollænder. Desuden har vi haft to vildtfarvede dværgvæddere, som sammen fik en sort dværgvædder samt en madagaskar farvet. Her kommer en lille fortælling om hver enkel, samt et lille billede. Desværre er næsten hele min besætning afgået ved døden - men jeg vil gerne have den op og stå igen!! Jeg har dog valgt, at bibeholde billeder samt beskrivelser af dem noget tid endnu.
For at se billedet i stort, klik da på det.

Dværgvæddere:

Triton:
Kong-Triton er vort sidst tilkomne kanin-familiemedlem, og en rigtig charmør. En utrolig opmærksomheds-krævende dværgvædder, der med sin utrolig flotte Madagaskar-farve gør ham til en dejlig lille "Bamse kanin". Han er meget kælen, og kan komme når man kalder på ham. Født i år 2000 og hans far er Bornholmer :o)

Tulle:
Tulle - eller Tøsen som hun også bliver kaldt, er den mindste af vore kaniner. (kært barn, mange navne). Hun er en skæg lille kanin. Lidt reserveret, men ellers kælen. Det er hende, der har fået unger to år i træk - Trold var faderen.
Efter at hun har fået unger er hun blevet utrolig kælen. Født i 1998.

Trold:

Dette er Trold. Han var en vildtfarvet dværgvædder. Han var en meget kælen kanin. Ind imellem opførte han sig mere som en hundehvalp, end som en kanin. Han var utrolig nysgerrig og vil meget gerne snakke.
Hver gang jeg gjorde rent i kaninernes bure, skulle lågen til hans bur helst stå åben. Ellers kunne han jo ikke følge med i, hvad det var jeg gik og lavede. Han var meget svær at gøre utilfreds, men var han blevet godt gal i skralden, stampede han hårdt i bunden af sit bur. Bare lige for at markere, at han var lidt utilfreds. Født i 1998 - stille sovet ind i foråret 2004.

Tumle:

Tumle var datter af Trold og Tulle. Hun blev født d. 11 april 1999. Sjovt nok blev hun sort selvom hendes forældre er vildtfarvede. Tumle var lige så reserveret som hendes mor. Og passer det hende ikke lige at blive kælet med, kan hun godt finde på at bide. Har prøvet at parre hende for at få et kuld unger, men dem kunne hun desværre ikke finde ud af at passe. Faktisk havde jeg selv reddet hende fra døden, da hun en kold morgen var krøbet ud at reden uden mor havde opdaget det. Hun var meget kold og næsten livløs. Men jeg tog hende med ind i stuen, og lagde hende på min bare mave i to timer, til hun var godt varm igen. Afgået ved døden i foråret 2004.

 
Hollændere:

Ninka:
Ninka var en meget livlig kanin, som ikke brød sig om at blive taget ret meget ud af sit bur. Men kælede man med ham inde i buret, var han meget kælen. Han var også utrolig nysgerrig. Født i 1998 - og desværre afgået ved døden i år 2003.

Ninus:
Ninus var en sort hollænder. Jacob mente at hun mindede meget om en panda. Det var nok grunden til at det netop blev denne race vi valgte. Ninus var en utrolig kælen kanin, selvom hun også var en smule reserveret. Í foråret 99´ fik hun 9 unger, som du også kan se billeder af. Født i 1998 - afgået ved døden d. 22 aug. 2003

Nuser:

Nuser var datter af Ninus og Ninka. Hun var bare det man kalder en smule japanerfarvet. Dog har hun ikke de rette aftegninger. Men det gør ingenting for hun var en dejlig kanin. Hun var nok den mest nysgerrige kanin vi har. Hun er endda sluppet ud af hendes bur to gange. Hun bliver også kaldt udbryderkongen. Født i 1999 - desværre blevet aflivet 2003, pga. en hjerneskade.
 

New Page 1

Webdesign by Varberg.dk --- Sponsor for Gulerodderne.dk er Frisør Ole Warberg Horsens &
Glattejern.dk Danmarks måske billigste glattejern shop


 

eXTReMe Tracker