New Page 1

 

Forside > Kanin > Pasning

New Page 1


New Page 1
Gulerodderne.dk
 
Klik her !
-------------
Adfærd
Avl
Billeder
Buret
Foder
Køb af kanin
Pasning
Sygdomme
-------------
 
 

 

Kaninpasning

Kaninens historie:
Tidligere tjente kaninen som føde til mennesker, og pelsen blev brugt til tøj. I dag hører den til en af de mest eftertragtede husdyr. Kaninen er ikke en gnaver men hører til familien under hareordnen. De ægte gnavere bevæger underkæben fremad og bagud uden at skubbe den til siderne. Hareordnen findeler dens mad i cirkulerende bevægelser. Gnavere kan også holde sit mad fast med forpoterne, det kan kaninen ikke.

At gøre tam:
Når kaninen er købt kør da hurtigst muligt hjem og sæt kaninen ind i buret. Buret bør være købt inden kaninen og gjort helt klar med strøelse, frisk vand og velduftende hø og gerne lidt godbid i form at et kvart æble og lidt grovfoder.

Lad derefter den nyankomne gæst være i fred i 1-2 timer. Dette kan være meget svært, da der hele jo er meget spændende og kaninen er så nuttet. Men den har altså brug for lige at lære sit nye hjem at kende inden den skal lære beboerne i huset at kende. Kaninen har været udsat for noget meget sindbevægende. Den er taget fra vante omgivelser, sin moder og søskende, transporten, de mange fremmede dufte og lyde - og behøver nu lidt tid til at undersøge de nye omgivelser, spise lidt og pudse sig.

I løbet af de næste par dage tager du den dagligt op i skødet og aer den imens du taler stille og roligt til den. Den vil da vænne sig til din duft og din stemme. Kaniner er selskabsdyr, som har brug for varme og kærtegn - og det vil ikke vare ret længe inden den er tam og fortrolig med mennesker.

ft kaninen rigtigt op og bær den rigtigt:
Billeder venligt udlånt med skriftlig tilladelse fra Aschehoug forlag 2003. "Dværgkaniner" af Monica Wegler. www.aschehoug.dk Det er nemt at komme til at løfte og bære en kanin helt forkert. Dette kan nemt medfører uheld.
Den rigtige måde at løfte på:
Tag godt fat med højre hånd i pelsen på ryggen, bag ved skulderbladene med et fast og godt greb. Understøt kaninen med venstre hånd samtidig med at du løfter den. Se også billedet her til venstre.
Den forkerte måde at løfte på:
Det er dyrplageri at løfte kaninen i ørerne, og dette må aldrig gøres, da det gør meget ondt på den.

Billeder venligt udlånt med skriftlig tilladelse fra Aschehoug forlag 2003. "Dværgkaniner" af Monica Wegler. www.aschehoug.dk

Den rigtige måde at bære på:
Sæt den på armen, og hold altid en hånd i nakken. Så kan man nemt gribe den, vis kaninen prøver at springe ned. Det er også vigtigt at lære børn dette greb.
Den forkerte måde at bære på:
Det er helt forkert, at bære kaninen under armen. Du kan på den måde komme til at mase dens ribben og indvolde. Den kan også glide ud af armene på dig og falde ned og slå sig.

Kaninens klør:Billeder venligt udlånt med skriftlig tilladelse fra Aschehoug forlag 2003. "Marsvin" af Katrin Behrend. www.aschehoug.dk
Kaninens klør gror ustandseligt, og skal klippes to gange om året. Til Skt. Hans og til jul, som vores dyrlæge har udtalt det. Jeg bruger en speciel negleklipper til det. En sådan kan købes i alle dyrehandler. Man skal kun klippe det yderste af neglen. Der er blodåre i en negl, og er den lys kan man nemt se det. Denne blodåre må ikke blive beskadiget.

Omgang med kaninen:
Man skal være meget kærlig og forsigtig omkring sin kanin. Når jeg kæler med mine kaniner lader jeg dem sidde selv. Ellers kan den få det for varmt. Når en kanin har det for varmt pruster den mere end normalt.





 

New Page 1

Webdesign by Varberg.dk --- Sponsor for Gulerodderne.dk er Frisør Ole Warberg Horsens &
Glattejern.dk Danmarks måske billigste glattejern shop


 

eXTReMe Tracker