New Page 1

 

Forside > Marsvin > Avl med marsvin

New Page 1


New Page 1
Gulerodderne.dk
 
Klik her !
-------------
Adfærd
Avl
Billeder
Buret
C-vitamin
Foder
Klip kløer
Køb af dyr
Pasning
Sygdomme
-------------

 

Avl med marsvin

Dyrets alder:
Marsvineforældrene skal begge være sunde og raske. Hunnerne bliver allerede kønsmodne, når de er 5 uger gamle, men det er vigtigt at vente til de er 4-6 måneder, da en for tidlig drægtighed er skadelig for dem. Hannerne kan bruges til avl fra de er 6-7 måneder gamle.

Brunst:
Marsvin er i brunst hele året, og hannen vil ofte forsøge at lægge op til hunnen. Han kredser rundt om hunnen med vuggende bagdel, samtidig med at han kommer med knitrende lyde. Lige så snart han rører ved hendes side, sætter hun sig i modværge. Det vil sige, at hun sætter sig på bagbenene, holder forbenene stift ud fra sig og viser tænder. Hvis denne advarsel ikke er nok, kan hun finde på at bide ham. Hunnen er i brunst med 14-18 dages mellemrum. Det er kun i disse perioder at hunnen vil parres.

Parring:
Hunnen vil kun parres i perioder. I disse perioder vil hunnen lægge sig på maven, med løftet bagdel, når hannen lægger op til parring. Parringen varer kun få sekunder og bagefter bruger marsvinene tid på at gøre sig rene. Specielt omkring kønsdelene.

Den drægtige hun:
Det tager i gennemsnit 68 dage, inden ungerne kommer til verden. I starten af drægtighedsperioden ændrer hunnen sig ikke fysisk. Fra omkring den 4 uge begynder hunnen at blive tykkere. I de sidste to uger af drægtighedsperioden er hunnen meget klodset. Marsvinehunnen bygger ikke redde, og ændrer ikke deres adfærd. Derfor kan det være svært for nye marsvineejere, at opdage at hunnen er drægtig. Hvis man kigger godt efter kan man tydeligt se på et marsvins mave, at det er drægtig. Når hunnen er langt henne i drægtighedsperioden, kan man både se og mærke ungerne i maven. Pas på ikke at klemme dyret.

Fødsel:
Marsvin føder ofte om natten. Tegn på at fødslen er tæt på kan f.eks. være at hunnen skraber i strøelsen, hævning af kønsdelene og udflåd, eller det kan være tydelige veer ved hunnens sammentrækning af maven. Fødslen er som regel uproblematisk. Hunnen føder ungerne i siddende stilling, river ungernes forsterhinde op med tænderne og spiser den. Dette er vigtigt, da ungerne ellers vil blive kvalt. Derefter slikker moderen ungens mund, næse og øjne rene. Som regel er den ene unge lige gjort klar når den næste kommer. I slutningen af fødslen kommer moderkagen, her kan også godt komme lidt blod. Moderen spiser moderkagen helt eller delvist.

Nyfødt og fuldt udviklet:
Det helt særlige ved marsvineunger er, at når de bliver født så er de fuldt udviklede. Allerede 14 dage før fødslen kan de åbne deres øjne. Deres pels er silkeblød og skinnende, så snart moderen har slikket den ren. De små unger ligger ikke i en rede, men er i stand til at løbe omkring og æde fast føde med det samme.

Ungernes udvikling:
Ungerne vejer 40-100 gram ved fødslen og tager dagligt 3-4 gram på i de næste 5-6 uger. Ungerne er meget legesyge. De springer omkring på må og få, ind og ud af sovehuset osv. Denne legesyge har de indtil de bliver kønsmodne. Ungerne bliver ammet at hunnen i de første 3 uger. Hunnen har kun to dievorter, men ungerne kan også spise hø, grovfoder og grøntfoder. Ungerne spiser desuden moderens lyse afføring, da de ikke selv kan danne B-vitamin.

New Page 1

Webdesign by Varberg.dk --- Sponsor for Gulerodderne.dk er Frisr Ole Warberg Horsens &
Glattejern.dk Danmarks mske billigste glattejern shop


 

eXTReMe Tracker